Vedtægt
Foreningens navn er: GreveKunst
§1 Formål:
Foreningens formål er at samle personer, der i fællesskab udvikler deres kreative evner, tekniske
færdigheder og forståelse for kunst. Blandt andet ved at gøre brug af interne- og eksterne
undervisere, tage på udstillinger med efterfølgende debat mm.
§2 Medlemskab:
Enhver med interesse i kunst og debat, kan optages som aktivt eller passivt medlem. Af
pladshensyn kan bestyrelsen fastsætte et loft over antallet af aktive medlemmer.
Aktive medlemmer mødes til foreningens aktiviteter, såsom arbejde med billedkunst og keramik.
Passive medlemmer kan deltage i ekskursioner. Et passivt medlemskab er personer, der gerne vil
støtte op om foreningen, samt personer der ønsker at blive aktive medlemmer, når der er plads.
§3 Indmeldelse:
Indmeldelse kan kun ske ved skriftlig ansøgning, der inkluderer foto af, og en kort beskrivelse af ens
arbejde. Ansøgningen sendes til bestyrelsen, der beslutter om vedkommende kan optages.
§4 Kontingent:
Kontingentet opkræves hvert år i januar, til betaling senest den 31. d.m.
For nye medlemmer opkræves kontingentet inden for en måned.
Ved kontingent restance, i mere en 2 måneder, kan medlemmet ekskluderes af foreningen.
Kontingentet fastsættes hvert år af den ordinære generalforsamling. Ændringer i kontingentet
træder i kraft ved kommende årsskifte.
§5 Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske skriftligt, til bestyrelsen. Restkontingentet tilbage betales ikke.
§6 Ledelse:
Foreningens opgaver varetages af følgende organer:
Generalforsamlingen
Bestyrelsen
I det daglige tegnes foreningen af formanden og kassereren.
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Kun medlemmer der har betalt, det sidst
forefaldne kontingent, er stemmeberettigede.
Aller sager afgøres ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er forslaget forkastet.
Kun fremmødte medlemmer har stemmeret, og generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset
de fremmødte medlemmers antal. Der føres referat over generalforsamlingens beslutninger. Dette
underskrives af dirigent og referent.
§7 Ordinær generalforsamling:
Denne skal afholdes hvert år, inden udgangen af marts måned, og skal indkaldes med mindst 14
dages varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal skriftligt indstilles til formanden, senest 5
dage før generalforsamlingen.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:
a. Valg af dirigent
b. Godkendelse af dagsorden
c. Valg af referent
d. Beretning ved formanden
e. Fremlæggelse af det reviderede regnskab, til godkendelse
f. Vedtagelse af budget og kontingent for det kommende regnskabsår
g. Behandling af indkomne forslag
h. Valg
Valg af formand 2 år ad gangen i lige år
Valg af kasserer 2 år ad gangen i ulige år
Valg af bestyrelsesmedlemmer for 1 eller 2 år ad gangen
Revisor og revisorsuppleant
i. Eventuelt
§8 Ekstraordinær generalforsamling:
Denne kan enten indkaldes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 25% af
foreningens medlemmer, skriftligt overfor bestyrelsen, fremsætter begrundet krav herom. Der
indkaldes med 14 dages varsel.
§9 Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelsen varetager foreningens ledelse og består af 5 personer, der vælges for 2 år ad gangen,
samt 1 suppleant der vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig inden for 14 dage efter
generalforsamlingen, med en formand og næstformand, samt en kasserer og en sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der skrives beslutningsreferater fra
bestyrelsesmøderne. Dette godkendes på det næstkommende møde. Alle spørgsmål afgøres ved
almindeligt stemmeflertal.
§10 Regnskab:
Kassereren fører foreningens regnskab og er ansvarlig for foreningens konto.
Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og status, underskrives af formand, kasserer og
revisor.
Regnskabet skal foreligge til revision senest 14 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse
og være tilgængeligt hos kassereren senest 3 dage før denne.
Hvis foreningens driftsregnskab udviser et overskud, træffer generalforsamlingen, efter bestyrelsens
indstilling, bestemmelser om hvorledes dette overskud skal anvendes.
§11 Revision:
Revisionen foretages af den, på den ordinære generalforsamling, valgte revisor.
§12 Vedtægtsændringer:
Ændring af foreningens vedtægt kan finde sted ved simpelt flertal blandt generalforsamlingens
tilstedeværende medlemmer.
§13 Opløsning af foreningen:
Foreningen kan kun opløses på en, i samme anledning, indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
Til vedtagelse af foreningens opløsning kræves der, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer
stemmer for. Vedtages opløsningen, træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af
foreningens aktiver.
Således vedtaget af generalforsamlingen den 17/3 2025